Indkøb af Rygaard betyder Amini-afgang til vinter

Foto: AGF / Ole Nielsen

AGF er meget interesserede i at hente Mikkel Rygaard til klubben, og hvis det bliver tilfældet, så peger meget på, at Mustafa Amini bliver den næste spiller til at forlade klubben.

Der er nu blot fem dage tilbage for de danske klubber, hvis de skal handle eller sælge spillere end transfervinduet lukker i. For AGFs vedkommende dufter det fortsat af, at der kommer mindst en spiller mere til klubben, især med salget af svenske Tobias Sana.

Rygtemøllen har kastet flere navne op i luften, men især et navn har holdt ved, og det er Mikkel Rygaard fra FC Nordsjælland. Midtbanespilleren er delvist kommet i overskud i den nordsjællandske klub, hvor han i de fleste af sæsonens kampe har været henvist til bænken.

Læs også

Wow for en statistik: Så vigtig er Niklas Backman for AGF

Mikkel Rygaard har selv bekræftet, at der er interesse fra AGF, men hvorvidt det ville ende ud i en transfer, ville han ikke udtale sig om.

Snarligt Amini-exit

Ifølge Aarhus24s kilder så er der fortsat dialog mellem AGF og FC Nordsjælland om en transfer af Mikkel Rygaard, og hvis skiftet bliver en realitet, så betyder det exit for en stor AGF-profil.

26-årige Mustafa Amini har nemlig ikke længe tilbage af sin kontrakt med AGF, som udløber til næste sommer, og han er umiddelbart ikke interesseret i at forlænge med Superligaklubben, da han drømmer om et skifte til en anden liga.

Hvis AGF skal have penge for Amimi, så kræver det, at australieren bliver solgt senest til vinter, hvor han ellers frit vil kunne forhandle med andre klubber om et skifte til sommer.

AGF er dog ikke interesserede i at slippe Amini, hvis ikke man har en erstatning klar. Den erstatning vil AGF dog gerne have på plads allerede her fra sommer, så vedkommende kan blive spillet ind på holdet, og være klart til startplads, når Amini formentlig bliver solgt til vinter.

Mustafa Amini blev hentet til AGF i 2016, hvor han brugte lidt tid på at falde til. Det må man også i den grad sige, at Amini har gjort, for han har været en af klubbens største profiler i de seneste par sæsoner.

Opdateret:

Mikkel Rygaard kom ikke til AGF, det gjorde flere andre spillere til gengæld. Få et overblik over hele AGFs transfervindue hos vores kammerater fra KSDH.

Læs også

Aarhusianere kan som de første i verden prøve Mercedes’ nye el- og hybridbiler