Sådan her klarer du varmen!

Foto: Shutterstock.com

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at sommeren er kommet til Danmark. Det er og har været varmt. Næsten helt ulideligt varmt. Så varmt, at de fleste nok mest af alt har lyst til at hoppe i det nærmeste hav eller badebassin og blive der hele dagen med en iskold sodavand. Det ser ikke umiddelbart ud til, at varmen aftager den næste tid. Derfor får du her nogle gode tips til, hvordan du bedst kommer igennem de varme dage uden at smelte helt.

Slap af og sæt farten ned

Sådan helt bogstaveligt. Alle kroppens funktioner er på overarbejde, når det er meget varmt Derfor har kroppen brug for at komme ned i gear. Undgå at dyrke hård motion i det fri i den varmeste tid. Faktisk er det bedste, du kan gøre i de varmeste timer mellem klokken 11 og 15, at slappe af. Gå indenfor, skænk dig et iskoldt glas juice eller lemonade, se lidt Netflix, spil, eller sæt dig ned for at se lidt af spillerne Myth, Benjamin Spragg eller den legendariske Auronplay på den fede og populære streamingplatform Twitch. Eller du kan læse en god bog. Læsningen kan sagtens foregå i en hængekøje i haven, så længe du holder dig i skyggen. Husk at drikke rigeligt med væske (gerne vand), og husk de tre solråd: skygge, solhat og solcreme.

Kom ud på vandet og ud i haven

De følgende tips til en fornøjelig, varm sommer gælder selvfølgelig kun uden for de kritiske, varmeste timer – for der bør du blive i skyggen! Men i døgnets øvrige timer skal der hygges. Kør til stranden eller den nærmeste sø, hvor du kan hoppe i vandet. Bliv kølet ned. Husk madpakken og solcremen, og husk også, at solcreme skal påføres igen, efter at du har været i vandet. Du kan også tage SUP’en med en tur på vandet, søsætte kajakken eller tage ud til Cold Hawaii ved Klitmøller, hvor du kan prøve kræfter med bølgerne på et surfboard.

Tag eventuelt i parken, medbring soundboksen (men tag selvfølgelig hensyn til andre), og hyg dig med vennerne i skyggen af et stort træ. Eller inviter vennerne med hjem i haven, hvor I hver især kan tage en ret med eller andet lækkert. For eksempel er bær, vandmelon og kølige drinks sagen i dette vejr. Spil lidt kongespil, vend verdenssituationen, og nyd hinandens selskab og det gode vejr.

Ryk indenfor og tag fat på projekterne

Godt vejr kan også være en oplagt tid at tage fat på alle projekterne, der har ventet lidt for længe. Renovering af huset, lapning af taget, oprydning i garagen eller en terrasse, der trænger til en kærlig hånd. Det kan altsammen være projekter, der venter på din opmærksomhed Det er tilfredsstillende, når du går i gang med et længe ventet projekt, og så rent faktisk når i mål med projektet. Ligeledes kan køkkenhaven måske trænge til en omgang, stuen kan måske trænge til lidt maling eller køkkenet skriger på en renovering. Sommeren er den perfekte tid til dette, fordi du for en gangs skyld har tiden.

Tag på ferie

Det kan også være, at du er en af de heldige, der skal på ferie denne sommer. I så fald er det bare at pakke bilen eller kufferten og tage afsted. Måske står den på en tur i sommerhus (hvor der sikkert også er en masse skønne projekter, der venter), eller måske skal du til udlandet. Uanset hvad, så nyd solen på sikker vis – med skygge, solhat og solcreme.

Uanset hvad sommeren byder på i år, så bliver det varmt. Så sæt farten ned, bliv i skyggen, på med solcremen, fødderne op i sofaen eller hængekøjen, og slap af. Nyd livet, og nyd muligheden for netop at sænke farten. Sommeren kan hurtigt blive opslugt af alle mulige gøremål, og varmen giver os en oplagt mulighed for bare at være til og nyde tilværelsen.