Waliserne indtager Aarhus - 19 fyldte busser på vej

Der forventes at møde op mod 2.500 walisere til kampen mellem Danmark og Wales.

Der bliver sendt 19 fyldte busser fra København mod Aarhus, når Danmark og Wales tørner sammen i den første kamp ved UEFA League of Nations.

Når Danmark den 9. september tager hul på den nye UEFA turnering, League of Nations, så skal de ikke forvente et tomt udebaneafsnit. Waliserne har nemlig meldt deres ankomst, og på de på sociale medier meddeles der nu, at alle busserne er fyldt.

Danmark og Wales tørner sammen i nye UEFA turnering, League of Nations, hvor holdene er i Liga B gruppe 4. Turneringen er skabt for at fjerne de ligegyldige venskabskampe, som de færreste interesserer sig for. Derfor er guleroden ved UEFA League of Nations, at man kan vinde adgang direkte til EM 2020.

Kampen mod Wales spilles på Ceres Park i Aarhus, og aarhusianerne kan godt forberede sig på en walisisk folkefest.

19 busser fra København

Der er nemlig blevet arrangeret bustur fra København til de walisiske fans der enten bor i byen, eller ankommer til København med fly samme dag. Hele 19 busser er blevet udsolgt, og der er således ikke flere pladser tilbage.

I første omgang var der sat omkring 2.000 billetter til salg til de walisiske fans, men de blev lynhurtigt udsolgt. DBU satte således yderligere 400 billetter til salg, og de er også væk. Der forventes at komme op mod 2.500 walisiske fans på Ceres Park, der har plads til 20.032 tilskuere.

Danmark - Wales har kick off klokken 18:00 og du kan stadig købe billetter på DBUs hjemmeside.

Læs også

Officielt: AGF målmand skifter til La Liga