Nu kommer der folkemøde om fodbold

Der kommer masser af fokus på fodbold, når der under Aarhus Festuge afholdes Fodboldens Folkemøde. Fordelt på to dage kan aarhusianerne mæske sig i debatter, historier og film omkring den fantastiske sport.

Hvis den almene dansker bliver bedt om at forholde sig til folkemødet, så vil personen formentligt tænke på den politiske begivenhed, der finder sted i midten af juni måned på Bornholm.

Det kan dog være, at folkemøde kommer til at få en helt anden betydning, når man under Aarhus Festuge afholder den første udgave af Fodboldens Folkemøde.

Over to dage har du mulighed for at blive klogere på fodbolden i alle dens aspekster, hvor der især rettes fokus på fodboldens identitet, inflydelse på samfundet, fodbolden som kunst og naturligvis hvordan fodbolden dækkes både nationalt og internationalt af journalister.

Uanset om du er sofaseer eller står og hopper på tribunen, så er Fodboldens Folkemøde et arrangement for dig, der bare ikke kan få nok af fodbold.

Det sker der på Foboldens Folkemøde

Fodboldens Folkemøde strækker sig over den halve tid af det velkendte politiske folkemøde, der varer fire dage. Det starter fredag klokken 17:00, mens det sidste arrangement starter lørdag klokken 16:30.

Fredag den 7. september.

Klokken 17:00 - Fobolden og fodbolderindringerne

Her vil Anders Fogh Jensen, Frederik Stjernfelt og Mads Mygind tale om, hvordan fodbolden i bestemt perioder i livet har banken på døren, og hvordan det kan være, at man i perioder føler, at fodbold er det mest meningsfyldte der findes i livet.

Klokken 19:00 - Fodbolden og kunsten

Mads Mygind, Asker Hedegaard Boye og Jakob Scweppenhäuser vil i denne samtale fokusere på fodbolden og kunstens forhold imellem. De har alle tre skrevet om fodbold, er gode venner privat, men de er faktisk vildt uenige omkring fodbold alligevel.

Lørdag den 8. september

Klokken 11:00 - Film: Das Wunder Von bern

Her kan du se det tyske fodbolddrama fra 2003 i biografen, Øst for Paradis. Filmen handler om Tysklands mirakuløse fodboldsejr over Ungarn ved VM-finalen i Bern 4. juli 1954. Sejren var ikke blot en sportslig triumf, men også en forløsning for Tyskland, der fortsat befandt sig i "Stunde Null" efter anden verdenskrig.

Klokken 12:00 - Fodbolden og lokalbefolkningen

Her vil Frivillig i Aarhus Fremad, Tobias Kjærside og Jan Schouby, cheftredaktør på Aarhus Stiftstidende vende fortiden, nutiden og fremtiden for aarhusiansk fodboldfankultur. Hele samtalen bliver modereret af Oscar Rothstein, der er freelanceskribent for blandt andre netavisen, Zetland.

Klokken 15:00 - Fodbolden og formidling

Cathrine Lundager, Oscar Rothstein og Hans Krabbe vil sammen sætte journalistikken og mediernes rolle under lup. De vil også komme ind på konsekvenserne af idoldyrkelse, økonomien i international fodbold samt manglende dækning af kvindefodbolden.

Klokken 16:30 - Fodbolden og den glemte triumf

Journalist Hans Krabbe vil sammen med museumsleder for Kvindemuseet, Merete Ipsen sætte fokus på "Den glemte triumf", hvor et dansk kvindehold vandt VM i fodbold i Mexico 1971 foran 112.000 mennesker. Det er det største antal publikummer, et dansk nogensinde har spillet foran, men alligevel er det de færreste danskere, der er klar over bedriften.

Du kan se hvor alle arrangementerne finder sted via Aarhus Festuges hjemmeside.