Zach Duncans sidste aktion i gårsdagens kamp mod Randers gav både et gult kort og en slem skade.
Det var med hiv og sving, at AGF fik det ene point i land i post-corona-debut-kampen.
Dermed sikrede AGF sig et formidabelt udgangspunkt i den afsluttende kamp om slutspilspladserne i Superligaen.
På trods af det flotte udlignende mål af Patrick Mortensen, og de mange aarhusianske jubelscener, så er der ikke lutte lagkage på Fredensvang.
Den australske Zach Duncan måtte nemlig udgå med en skade i første halvleg efter en tackling, der gav australieren et gult kort. De efterfølgende undersøgelser viser, at Zach Duncan har pådraget sig en korsbåndsskade.
Dermed står den unge midtbanespiller over for en længere pause. Det skriver AGF på sin hjemmeside. Efter operation forventes den unge australier at være ude resten af året.
Duncan fylder 20 år på søndag. Siden ankomsten til AGF, har han spillet 18 kampe i den hvide trøje.
På onsdag skal AGF spille igen, denne gang mod OB og her kan AGF sikre sig en af de eftertragtede slutspilspladser.