Populære blomster i 2025 – Dette bliver trenden i år

Blomster har altid været populære blandt danskerne, hvor vi både elsker at give dem i gave til personer vi holder af, ligesom vi også køber dem til os selv for at nyde duften og synet af de smukke blomster. Hvert år skifter moden dog en smule, så hvis du ønsker at holde dig opdateret kan du med fordel læse denne artikel. God fornøjelse!

Tulipaner

Tulipaner har oplevet lidt af en fornyet interesse i landet, såvel som resten af Europa i 2024. Derfor bliver det formentlig også en yderst populær blomst for det kommende år, hvor det især er i kombination med bladgrønt, at tulipanerne virkelig vinder indpas på markedet.

Denne blanding af de smukke farver på tulipanerne og de dybe grønne farver skaber både nogle enestående buketter, der passer til enhver anledning, ligesom tulipanerne på egen hånd også står flot i en vase eller som planter i krukker og potteskjulere.

Kigger vi bredere end blot blomster, finder man blandt årets farver fra Pantone en række violette nuancer, der passer til tiden og som er oplagte valg til tulipanerne. Samtidig er både grønne og blå nuancer også med på listen over de populære farver hos Pantone, hvilket afspejler en populær tendens til de naturlige og beroligende farver.

Sammenplantninger

Disse dekorationer er blevet en yderst populær trend de sidste par år, hvor mange influencere og bloggere deler smukke designs på nettet. Dette forventer vi kun vil blive endnu mere udbredt i 2025, på grund af de mange unikke kombinationer, og det smukke naturlige udtryk som disse dekorationer byder på.

I bund og grund er sammenplantninger små kunstneriske arrangementer af planter og blomster, såvel som pynt fra naturen der kan bestå af kviste, mos og græs. De følger ofte den aktuelle sæson, hvorfor der er stor variation måned for måned i hvad man finder hos Interflora eller andre populære blomsterhandlere.

Samtidig er der et utal af forskellige kombinationer og designs, hvor der kan vælges et særligt tema. Nogle ønsker måske en sammenplantning hvor skovens naturlige planter indgår, mens andre i stedet vil have en dekoration hvor alle de forskellige blomster har en særlig farve.

En sammenplantning fungerer desuden perfekt til både gaver og ens eget hjem, da de kan udtrykke en bred vifte af forskellige ting. Nogle af disse dekorationer er romantiske med roser og røde farver for eksempel, mens andre bliver brugt til jubilæum på arbejdspladsen med en mere neutral symbolisme.

Solsikker

Sidst men ikke mindst, vil der uden tvivl også blive solgt mange buketter hvor solsikken indgår. Den smukke blomst er nærmest en metafor for den danske sommer, hvor den gule farve står i stærk kontrast med de grønne blade og stilke der typisk kombineres med de dekorationer og buketter der bliver designet.

Måske er det fordi vi som folkefærd er begyndt at sætte mere pris på vores landlige rødder, eller måske skyldes det solsikkens varme og livlige udstråling, der bringer glæde og energi til ethvert rum. Uanset årsagen, er solsikken en tidløs favorit, som vi forventer at se endnu mere af i 2025.

De klassiske blomster som roser, liljer og pæoner fortsætter selvfølgelig også med at være tidløse klassikere, der år efter år bliver værdsat af danskere over hele landet, som både modtager dem af deres nærmeste, samt køber dem for egen glædes skyld.