Aarhus mistede sit epicenter for gaming

Foto Pexels

Hvis man er glad for gaming og hele kulturen i Aarhus, så kender man måske til C4 Gaming Lounge. Desværre er det for nylig blevet annonceret at de lukker efter de syv år med aktivitet. Dette er et stort tab for gaming-miljøet i Aarhus, da det længe har været et samlingspunkt for folk, der deler interesse for video- og computerspil. 

At C4 Gaming Lounge lukkede efter syv år, er ret bemærkelsesværdigt. Centeret var et af de mest centrale gamingcentre i Europa med store aktører bag sig. Derfor havde mange borgere i Aarhus heller ikke regnet med, at der var en lukning forude. Årsagen findes i den perfekte storm af først corona-pandemien og dernæst den efterfølgende energikrise med stigende elregninger. Kombinationen af disse to ekstra udgifter havde den konsekvens, at C4 Gaming Lounge måtte lukke.

Et tomrum i gaming-miljøet

Aarhus mangler dermed i dag nye samlingspunkter for folk, der deler interesse for gaming. Selvom det er let at finde hjemmesider med nyheder, anmeldelser og reportager om gaming , så mangler der lokalt forankrede miljøer. Internettet er et stort bindeled mellem disse interessefelter, men der kan også være udfordringer i den sociale kontakt hvis distancerne er for store rent geografisk. Derfor har flere kommuner gennem en årrække set stor værdi i de lokale miljøer omkring gaming, der kunne binde kommunens borgere sammen på social vis.

Det er nu et åbent spørgsmål, om der i Aarhus kan åbne et nyt center for digitale spil. Aarhus har længe haft op til flere brætspilscaféer, hvor det er muligt at spille de analoge brætspil med hinanden i sociale omgivelser. Denne tendens viser, at der i befolkningen er en stor interesse for at socialisere sig over spil. På samme måde som video- og computerspil, så er det også muligt for enhver at have de enkelte brætspil liggende derhjemme privat. Stadig ser man dog flere og flere, som vælger at booke bord på en brætspilscafé i stedet for at hive brætspillene frem hjemme i stuerne.

Tendensen med brætspilscaféerne peger på en vedvarende interesse hos borgerne, som kan give håb om, at der godt kan opstå mulighed for et nyt center for video- og computerspil i Aarhus. Når man samtidig medtænker, at Aarhus er en studieby med et højt antal af unge mennesker, så lader den demografiske situation til at være gunstig for et solidt gaming-miljø. Spørgsmålet bliver derfor om der kan komme nye investorer i fremtiden, der er villige til at søsætte et socialt samlingspunkt for gaming.