Hvis du skal udenfor i weekenden, så vær opmærksom på kraftig vind og forhøjet vandstand ved Vadehavet, Centrale Vestkyst og Limfjorden.
Vi troede lige, at vi var sluppet, men så nemt skulle ikke gå.
Det fortæller Danmarks Meterologiske Institut fredag.
Efter nogle rolige dage, torsdag til lørdag, ser det ud til, at vejret igen vil gøre væsen af sig. Natten til søndag er den nemlig gal igen.
Her har DMI nemlig udsendt et kategori 2-varsel for store dele af landet.
Beskrivelsen for et kategori 2-varsel dækker over, at vejret kan blive farligt.
Når der varsles vejr af denne kategori, skal man være forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke ens omgivelser samt forstyrre både trafikken og forsyning. Det kan altså være en god idé fx at have et par glasker vand, nogle stearinlys og lignende klar, hvis strømmen fx forsvinder i en mindre periode.
Hvis der er varslet vejr af kategori to, skal man altid følge myndighedernes råd og være ekstra opmærksom, når man færdes udendørs.
Vandstanden stiger fortsat
Kraftige stormlavtryk udvikles mellem Island og Skotland. Det får vinden til at tiltage til kuling, nogle steder hård- eller stormende kuling, med mulighed for vindstød af stormstyrke.
Og som om det ikke var nok, så vil fronter over Danmark også give masser af regn her til lands. Den kraftige vind fra sydvest og vest vil få vandet til at stige ved Vadehavet, Centrale vestkyst og efterhånden også i den vestlige del af Limfjorden.
DMI fortæller, at de forventer at vandet i Vadehavet vil stå mellem 2.0 og 2.5 m over normal vandstand. På den centrale vestkyst vil vandstanden være mellem 1.8 og 2.0 m over normalen og i Limfjorden vil vandet efterhånden snige sig 1,3 meter over, hvor vandet plejer at holde sig.
Usikkerheden er ret stor både på vindstyrken, og dermed også på hvor høj vandstanden bliver. Det skyldes at lavtrykkenes dybde og bane er noget usikker. Vi holder øje med situationen og opdaterer i løbet af fredag eftermiddag.