Pædagog hyldes for fantastisk ide: “Det er svært ikke at bekymre sig om børnene”

Dette er ikke et af de omtalte børn i artiklen, men et modelfoto. Foto: Shutterstock

Majken Bentzen fra Aarhus har fået en fantastisk ide - som både børn og forældre er meget glade for.

Endnu en gang er Danmark lukket ned og skolebørnene er sendt hjem. Det betyder at mange forældre må passe både deres eget arbejde, men også hjælpe især de mindste børn med hjemmeundervisning. Mange forældre kan sikkert skrive under på, at der er nok at se til, i den forbindelse.

56-årige Majken Bentzen er pædagog i SFO’en på Skjoldhøjskolen i Aarhus. Her har hun ansvaret for 2.klasseeleverne - men her under hjemsendelsen, er der ikke mange børn der møder op til det gældende tilbud om nødpasning. Det har givet hende en ide, som kan hjælpe både hende, forældre og ikke mindst børnene.

Læs også

Mette Frederiksen med en løftet pegefinger: "Det hjælper ikke på situationen"

For Majken tænker nemlig meget på børnene, her mens de går i skole hjemme.

“Det er svært ikke at bekymre sig om børnene,” fortæller hun til B.T.

Helt særlig alenetid

Majken har derfor arrangeret, at hun kommer på “hjemmebesøg” hos børnene. Her kommer hun forbi hvert barn, hvor de bor og tager dem med ud på en gåtur. Her bliver der både leget sneboldkamp, bygget snemænd og ikke mindst snakket. Af hensyn til smitterisikoen, må Majken kun tage ét barn med på tur af gangen - men dette giver også mulighed for at unik alenetid.

“Så går vi i 20 minutter til en halv time, alt efter hvor meget de har på hjerte - og hvor meget tøj de har fået på. Dels for at få dem ud i den friske luft, og dels for at have “snor i dem”, så jeg kan høre hvordan det går dem - og lade dem vide at vi er der for dem,” fortæller hun.

Det er ikke kun Majken der nyder gåturene. Tina Ravnsmed Hamborg fortæller, at hendes otte-årige søn Karl, blev yderst begejstret da han fik besked på, at Majken ville hente ham.

Læs også

Har du lagt mærke til det i X Factor? Nu forklarer de detalje

“Karl jublede helt vildt, da jeg læste højt fra Aula (skoleintranettet,red.) at hun ville komme. Majken er meget rummelig og kærlig, og jeg tror, alle børnene savner hende. Karl synes det var ret sejt, at han skulle alene afsted, og fløj ud og tog flyverdragten på, da han blev hentet,” fortæller hun.

Majken fortæller, at hun og to andre voksne fra SFOén har planlagt en rute, hvor de kommer forbi alle børnene. Når alle børnene så har været ude på tur, så starter turnussen forfra.