Konkurstruede dyrevenner sender desperat bøn

Hvert år videreformidler The Voice of Pets i Tranbjerg mange nye kaniner, hunde og katte.

Det står slemt til hos et af landets internater.

"Aarhus og omegn skal have et dyreinternat," så kontant starter et opslag, som The Voice of Pets - dyreinternatet i Tranbjerg ved Aarhus - har lagt op på deres Facebook-side. 

Beskeden fortsætter: 

"Og det bliver vi ved med at kæmpe for. Desværre står vi i den situation, at vores internat er økonomisk truet," skriver internatet, der siden 1948 har taget sig af og videreformidlet kæledyr til nye familier. Økonomien har dog ikke kunne følge med det stigende pres, som de møder," fortæller The Voice of Pets. 

Flere og flere dyr mangler hjælp

Det er nemlig kun gået en vej med antallet af dyr, som indleveres på The Voice of Pets' moderne internat i Tranbjerg, og det er op. Faktisk modtager internatet nu så mange kæledyr, at det dyrevennerne nu har behov for en håndsrækning. 

"Antallet af kæledyr vi modtager stiger år for år, uden at vi får kommunal eller offentlig støtte. Vi har derfor sendt en appel til Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard og bedt om kommunal hjælp," skriver internatet. 

Håbet er, at den skrantende økonomi kan få en saltvandsindsprøjtning, så internatet igen kan komme på fode. Og det håber man, at borgmester Jacob Bundsgaard (S) og resten af byrådet vil være lydhør over for.  

"Vi mener nemlig at kæledyrene og deres ejere i Danmarks næststørste by skal være trygge, samtidig med at vi fortsætter med at forbedre dyrevelfærden," afslutter The Voice of Pets opslaget.