Kirke forsøgt sat i flammer: Brændbar væske skulle starte brand ved kapellet

Ukendte gerningsmænd forsøgte at sætte ild til kirken. Foto: Google Maps

Politiet efterforsker et forsøg på brandstiftelse mod kirken i Aabyhøj.

I døgnrapporten for onsdag fortæller Østjyllands Politi, at de onsdag formiddag modtog en anmeldelse om, at nogen formentlig har forsøgt at sætte ild til Aabyhøj Kirke på Silkeborgvej. 

En af kirkens medarbejdere opdagede tidligere på morgenen, at nogen - formenligt i løbet af natten til onsdag - havde hældt brændbar væske op af kapellets mur og dør. Gerningsmændene havde forsøgt at sætte ild til tændvæsken. 

Østjyllands Politi rykkede ud til kirken, hvor betjentene indsamlede bevismateriale og andre spor, som skal bruges i den videre efterforskning.