Her parkerer du gratis - på én betingelse

Foto: Shutterstock

Håbet er, at årets handel i december vil være præget af mindre trængsel og alarm end ellers.

Nu tager en dansk by et alternativt værktøj i brug for at skabe corona-sikre forhold for de mange besøgende, som de snart håber kommer forbi Midtbyen for at handle ind til juletiden. 

I Aarhus håber man nemlig, at gratis parkering på særlige tidspunkter af døgnet kan hjælpe med at fjerne lidt af presset på Strøget og de andre centrale markedsgader, samtidig med at byens butikker ikke går glip af det julesalg, som kan være afgørende for regnskabet efter et år, hvor få ting har været, som vi er vant til. 

Det fortæller Aarhus Kommunes afdeling for Teknik og Miljø i en pressemeddelelse, som er blevet offentliggjort tirsdag. 

Helst ikke så meget trængsel og alarm

Hos kommunen i Danmarks næststørste by tænker man nemlig, at gratis juleparkering kan hjælpe med at skabe afstand bladt de handlende i byens butikker.

Det er budskabet i pressemeddelelse, som Aarhus Kommune har offentliggjort tirsdag. 

"Aarhus Kommune og Securitas A/S tilbyder, at de julehandlende i Aarhus kan parkere gratis i DOKK1 og Navitas, når der er mindst trængsel i byen," skriver Aarhus Kommune og tilføjer: 

"Initiativet skal hjælpe med at skabe plads til afstand under juleshoppingen og give detailhandlen en hjælpende hånd i trange tider."