Blæser gennem byen: Politiet måber over vanvidsbilist

Foto: Østjyllands Politi

En ung mand havde meget, meget travlt, da han blev blitzet af politiet.

Tirsdag deler Østjyllands Politi en hændelse fra hverdagen i politikredsen. Det sker på Twitter. 

Her fortæller politiet om en ung mand, der mistede sit kørekort på stedet mandag aften. Årsagen var, at manden havde alt, alt for travlt, da han kørt langs Søren Frichs Vej. Uheldigvis for ham, så fangede politiets automatiske trafikkontrol ham undervejs. 

Den grove lovovertrædelse skete mandag aften klokken 20.45 på den del af Søren Frichs Vej, der ligger i Aabyhøj. 

Læs også

Magnus Heunicke går i isolation: Kommer med opfordring til danskerne

Bliver dyr omgang

Østjyllands Politi fortæller på Twitter, at det ikke bliver en helt billig omgang for den unge mand. Han kørte nemlig 133 km/t i en zone, hvor den højest tilladte hastighed kun er 50 km/t. 

"Og det var 133 km/t på Søren Frichs Vej i Aarhus - her må man ellers kun køre 50 km/t!," skriver Østjyllands Politi, inden de tilføjer: 

"Det betyder et farvel til kørekortet for den unge mand, der sad bag rattet."

Hvis man kører dobbelt så stærkt, som det er tilladt, får man en ubetinget frakendelse af kørekortet. Den unge mand kørte i dette tilfælde tre gange så stærkt, som det var tilladt på strækningen på Søren Frichs Vej, hvor politiet blitzede ham. 

Læs også

Coca-Cola chokerer fans: Sender sodavand på pension