Vi mangler endnu at møde en mand, som ikke klapper begejstret i hænderne over udsigten til at modtage et frækt lille fotoalbum med erotiske fotos.
Sponsoreret indhold
Vi kender dog også til mange kvinder, som kan være lidt nervøse for at tage eller få taget frække billeder. I denne artikel hjælper vi dig, så du kan få taget de bedst mulige frække billeder, som med sikkerhed vil gøre en heldig mand yderst begejstret.
Hvis vi fyldte et rum med 100 gennemsnitlige mænd og bad dem række hånden op, hvis de var interesserede i at se et par frække og erotiske fotos, vil der formentlig blive kastet flere hænder i vejret end til en koncert med 50 cent.
Inden du kaster dig ud i at tage frække billeder af dig selv til profilen på et dating site eller til en heldig partner, er der dog et par overvejelser, som du bør gøre dig. Det hjælper vi dig med her.
Tænk over stemningen
Når der tages billeder derhjemme foran spejlet, er det sjældent, at der bliver gjort noget særligt ud af stemningen på billedet. Det er dog en skam, for stemningen betyder utroligt meget for det færdige resultat.
Inden du skal forevige dig selv på et billede, bør du overveje hvilken stemning du ønsker. Stemningen kan du påvirke gennem dit valg af tøj eller undertøj (hvis du altså ikke er helt nøgen), lyset på billedet, samt omgivelserne.
Skal billedet være sexet, fx hvis det skal bruge på en sex dating side, kan du med fordel iklæde dig noget sexet – det er ganske logisk – men måske stemningen skal være mere casual, og du derfor skal iklæde dig noget hverdagsundertøj, som du så poserer frækt i.
Omgivelserne er med til at sætte fantasien i gang, hos øjnene der ser billedet, så gør dig nogle tanker om, hvor det kunne være frækt at tage billedet henne. Skal det være i sengen i soveværelset, i baghaven derhjemme eller måske i køkkenet?
Belysningen er et helt afsnit for sig og det vil vi ikke gå nærmere ind i her.
Slap af undervejs!
Mange vil gøre sig rigeligt med tanker omkring ansigtsudtryk og poseringer, og selvom du ikke skal ignorere det helt, bør du faktisk ikke spekulere for meget over det. Gør du det, risikerer du, at billederne ender med at virke opstillede, hvilket ikke nødvendigvis er det udtryk, som du går efter.
I stedet for at spekulere for meget over hvordan du ser ud, skal du forsøge at slappe af og – undskyld klicheen – være dig selv. Når det kommer til erotiske fotos er det ofte det autentiske, som virkelig kan tænde ilden i de øjne, der ser på dem.
Overvej at få hjælp til billederne
Du har naturligvis mulighed for at tage billederne i et spejl, eller bruge selvudløser-funktionen på kameraet derhjemme. Denne løsning er den billigste og nemmeste, men sjældent den bedste.
I stedet kan du overveje at alliere dig med en veninde, som kan agere kameramand for dig, så du kan fokusere på at se lækker ud i stedet for også at bøvle med kameravinkler og lignende.
Det absolut bedste resultat får du dog, hvis du hyrer en fotograf til at tage dine frække billeder. Fotografen har med sikkerhed masser af erfaring, gode ideer og brugbare råd at give dig undervejs, så resultatet bliver så godt som overhovedet muligt.