Vildt forhindringsløb kommer til Østjylland: Red Bull indtager Rosenholm Slot

Foto: Shutterstock

I år er Red Bull Conquer the Castle rykket fra Egeskov Slot, og indtager i stedet Rosenholm Slot i Hornslet på Djursland. Og løbet bliver større end nogensinde. 

Det betyder, at 2.000 løbere i år kan deltage i Red Bull Conquer the Castle lørdag d. 28. september – på helt samme niveau som de professionelle. For de bedste fra lørdagen kvalificerer sig til 1/8- delsfinalen om søndagen, hvor de får chancen for at prøve sig af mod nogle af verdens bedste OCR- atleter. 

Ruten til Red Bull Conquer the Castle er 4.000 meter lang, og har flere end 20 forskellige forhindringer, deltagerne skal overvinde. Udfordringerne sender endnu engang deltagerne tilbage til renæssancen, når de skal forbi ’torture chamber, ’pillory’ og ’the wall’. Her bliver grebsstyrke, råstyrke, løbeøkonomi og kløgt testet. 

”Red Bull Conquer the Castle er en rigtig god måde at teste sig selv på. Ruten har en længde, hvor alle kan være med – og så er der forhindringer, der udfordrer samtlige deltagere. Om du er ny eller rutineret skal du nok få kamp til stregen, når du prøver at indtage slottet,” siger Ida Mathilde Steensgaard, der er verdens bedste, kvindelige OCR-atlet, i en pressemeddelelse. 

Sidste år sluttede Ida Mathilde Steensgaard på andenpladsen i kvindernes afdeling, hvor norske Julie Wahr-Hansen tog sejren. Siden har Ida Mathilde Steensgaard kravlet op på førstepladsen på OCR- verdensranglisten. I år står hun endnu engang klar ved Red Bull Conquer the Castle sammen med en lang række af verdens bedste OCR-atleter. 

Om Red Bull Conquer the Castle 

  • Adresse: Rosenholm Slot, Rosenholmvej 119, 8543 Hornslet. 
  • Datoer: 28. og 29. september. 
  • Ruten er 4.000 meter lang og har flere end 20 forskellige forhindringer – se det vedlagte, midlertidige rutekort og forhindringsgrafikker. 
  • Præmier: 1. pladsen: 10.000kr., 2. pladsen: 5.000kr., 3. pladsen: 2.500 kr.. 
  • Vedhæftede billeder er til frit brug. Skal krediteres ’Red Bull Media House’.