Magasin Aarhus åbner SPOT Festival torsdag den 2. maj. Det sker fra SPOT Royal-scenen foran Magasin og med deltagelse af fede personligheder som rapperen Kesi. Under hele festivalen er der koncerter både på udendørsscenen og inde i Magasin. Den store nyhed i år er hele 10 lørdagskoncerter, som aarhusianerne kan glæde sig til at opleve i løbet af hele sommeren.
Det er tredje år i træk, at Magasin bidrager til 25-årsjubilaren SPOT Festival, som løber af stablen 2. - 4. maj, og i år bliver noget helt særligt. Både indenfor og på scenen foran Magasin vil der nemlig løbende være optrædener fra de fedeste upcoming bands og artister, og der vil blive holdt massevis af oplæg og filmvisninger.
Det hele skydes i gang med en åbningsfest torsdag den 2. maj fra scenen foran Magasin, hvor Mads Emil Grove Møller, kendt som stylist, kreativ konsulent og podcast-vært og for sit arbejde for Copenhagen International Fashion Fair, møder rapperen Kesi til en snak om hans arbejde som musiker og performer. Bagefter drikker Kesi øl med aarhusianerne i baren inden for i Magasin. Alle er velkomne til at kigge ind til en øl og en snak.
Det bliver startskuddet til tre dage med masser af musik. SPOT Festival fokuserer på dansk og nordisk musik, og det er helt i Magasins ånd. Derfor er der masser af danske navne på Magasin-programmet såsom soulstemmen Mekdes, trioen Off Bloom, R&B-stjernen Espichicoque, soulbandet D/Troit, tekstsnedkeren Aksglæde, singer/songwriteren Hjalte Ross og electronica-navnet Hôy La.
"Det bliver et brag af en festival i år, og vi er jo gået mere ind i samarbejdet med SPOT i år end nogensinde, så vi glæder os helt vanvittig meget til denne fest sammen med aarhusianerne. Det er nemlig meget vigtigt for os at lave lokale events til vores lokale kunder. I vanlig Magasin-stil vil der derfor også være masser af events og treats inden for i forretningen, så jeg vil bestemt opfordre til, at man kigger ind til os, når man alligevel er i midtbyen for at nyde musikken og stemningen," siger Brand Manager Britta Luplau fra Magasin.
Efter festivalen er det ikke slut med musik på scenen foran Magasin. Det aarhusianske stormagasin inviterer nemlig byen til hele 10 lørdagskoncerter i løbet af sommeren. Hele det omfattende program kan ses på Magasins blog Ajour