En 50-årig tog en indbrudstyv på fersk gerning.
Natten til tirsdag - omkring klokken. 01.28 - overraskede en 50-årig mand en indbrudstyv, der var i færd med at forsøge at stjæle en lampe i mandens hjem på Cort Adelers Gade i det nordlige Aarhus. Da manden spurgte tyven, hvad indbrudstyven egentligt havde gang i, svarede gerningsmanden ”Jeg stjæler din lampe”, hvorefter han forsvandt fra stedet med uforettet sag.
Genringsmanden beskrives som:
- Mand
- Dansk
- Lys i huden
- Tynd
- 35-45 år gammel
- Ca. 185 cm høj
- Var iført en grønlig jakke og sort hue og var maskeret
- Talte med aarhusiansk accent
Der blev sendt patruljehunde til stedet for at gå spor efter gerningsmanden, men hunden mistede færten ved Tordenskjoldsgade. Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.
Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der kan have set gerningsmanden i området ved 01.30-tiden natten til tirsdag. Politiet kan kontaktes på telefon 114.