Blotter jages af politiet: Tre 11-årige krænket ved tunnel

Politiet har tirsdag efterlyst blotteren. Foto: Shutterstock

Nu efterlyses en mand, der blottede sig for tre kun 11-årige piger.

En mor til en 11-årig pige ringede mandag kl. 13.30 til politiet, efter hendes datter havde fortalt, at hun havde set en mand stå og onanere i en tunnel ved Jernaldervej/Holmstrupgårdvej tæt ved Hasle. 

Pigen og to jævnaldrende veninder var på vej hjem fra skole omkring kl. 13.25, da de gik gennem tunnelen, hvor de så en mand stå med sin penis fremme. Manden vendte sig ikke med front mod pigerne, men stod tilsyneladende og onanerede, så det var synligt for pigerne.

Læs også

Milliardærfrue sporløst forsvundet: Nu sigtes hendes mand for drab

Ung mand med mellemøstligt udseende

Pigerne reagerede heldigvis hurtigt og rigtigt. Veninderne løb væk fra stedet, og manden løb den anden vej. Østjyllands Politi sendte en hundepatrulje til stedet for at afsøge stedet for spor, men det lykkedes ikke at finde frem til manden. Derfor efterlyses han nu, så han kan få en adfærdsregulerende samtale med betjentene. 

Pigerne beskriver manden som: 

  • Mellemøstlig af udseende
  • Ca. 20-25 år
  • Sort hår, der sad til siden
  • Iført kort, blålig jakke og cowboybukser, der var lyse foran og mørkere bagpå
  • Havde en sort taske på ryggen

Har du oplysninger om manden, kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114. Politifolkene sidder klar til at besvare dit opkald. 

Læs også

Politiet udpeger 38 hotspots: Her må du ikke opholde dig