Politiet efterlyser gerningsmanden til tilsyneladende umotiveret overfald ved Store Torv.
Natten til torsdag - lidt i klokken 02.00 - havde en 44-årig mand netop forladt baren Under Masken, da han foran Royal Casino ved Store Torv stødte på en person, som den 44-årige havde set før og derfor hilste på.
Den 44-årige har forklaret til politiet, at der pludselig kom en anden mand til stedet og overfaldt den 44-årige, som han slog flere gange i ansigtet, så denne faldt til jorden, hvorefter gerningsmanden fortsatte med at slå og sparke ham.
Da den 44-årige kom på benene igen, gik han retur til Under Masken, hvor hans kammerat sad, og fik ham til at ringe til politiet. Da de to mænd gik ud fra baren, så de gerningsmanden køre fra stedet sammen med en anden mand og en kvinde. Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.
Gerningsmanden beskrives som:
-
Østeuropæisk af udseende
-
Ca. 23 år gammel
-
Ca. 175 cm høj
-
Almindelig af kropsbygning
-
Lys i huden og skaldet
-
Bar sorte briller
-
Talte et fremmedsprog
Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til overfaldet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Landekoder - Tabel over landekoder med udenlandske numre, som +46, +49 og +31.