Den 77-årige kvinde, der har været eftersøgt af politiet i flere dage er blevet fundet. Desværre er hun afgået ved døden.
På twitter skriver politiet, at en person har fundet den efterlyste kvinde død.
"En borger har her til aften på Børglumvej i Risskov fundet den 77-årige kvinde, der har været forsvundet siden lørdag. Kvinden er desværre afgået ved døden. Hendes pårørende er underrettet."
På Børglumvej i Risskov ligger flere virksomheder og et kollegium. Der er ikke yderligere informationer om sagen.