En 17-årig elev er mandag blev stukket ned på sit gymnasium.
Politiet har mandag været tilstede på Aarhus Handelsgymnasium, der ligger på Vejlby Centervej i Risskov. Det bekræfter Østjyllands Politi på Twitter. Årsagen er, at en 17-årig dreng er blevet stukket ned. Politiet fortæller ligeledes, at de har anholdt fire mænd, der mistænkes for at være indblandet i knivstikkeriet.
Hvad grunden til overfaldet skulle være vides endnu ikke.
TV2 Østjylland har dog talt med andre elever, som fortæller, at en gruppe maskerede mænd trængte ind i kantinen oplysninger så trængte der en gruppe mænd ind i kantinen, hvor overfaldet fandt sted. Denne oplysning er på nuværende tidspunkt ikke bekræftet af Østjyllands Politi.
Opdateret, kl. 15.00:
Tidligere fremgik det af denne artikel, at offeret var 15 år gammel. Sidenhen har Østjyllands Politi dog præciseret på Twitter, at de havde skrevet forkert. Der er tale om en 17-årig.
TV2 Østjylland - Seneste nyheder fra hele Østjylland.