Her kan du møde betjente på stranden

Foto: Shutterstock.com

Pinsens varme vejr trak folk til strandene omkring Aarhus, derfor kan man nu risikere at blive afvist af en betjent, på sin vej til stranden.

Lidt for mange århusianere søgte mod strandene i pinsen. Især mandag var særligt Den Permanente og Bellevue Strand populære udflugtssteder, fortæller Østjyllands Politi. 

 

 

Østjyllands Politi havde løbende opsyn på strandene og vejledte gæsterne om at holde afstand, og folkene var gode til at følge politiets anvisninger. Der begyndte dog på et tidspunkt at komme for mange mennesker - især på Den Permanente. Her måtte patruljener stå ved strandene og guide de tilstrømmende strandgæster i en anden retning, for ellers ville der være for mange samlet på et for lille område.

Østjyllands Politi opfordrer derfor til, at man trods det gode vejr i dag, søger mod andre steder end de mest populære strande. Kommer man til en strand eller en park, hvor der i forvejen er mange mennesker - så lyder opfordringen på at finde et andet sted, hvor du kan nyde solen. 

Hvis politiet vurdere at der er for mange gæster på strandene, kan man som gæst, risikere at blive afvist af en betjent når man ankommer, fortæller politiet.