16-årig pige overfaldet: “Luder”

Foto: Rigspolitiet

Slag i ansigtet og skældsord som “luder”, blev en kun 16-årig pige udsat for tirsdag aften.

Tirsdag aften var en 16-årig pige på vej hen for at mødes med en person, som hun kendte perifert. Da hun er på vej mod Storcenter Nord i Aarhus N, møder hun to mænd, ved et grønt område på Katrinebjergvej.

De to mænd tager kontakt til pigen og spørger om hun hedder ‘xx’, det bekræfter hun og så udvikler det sig straks. Den ene af de to mænd begyndte at gengive dele af en samtale, som hun havde haft med ham, som hun var på vej hen for at mødes med. 

Han kaldte den unge pige for ‘luder’ og slog hende flere gange i ansigtet. 

Pigen har forklaret til politiet at hun sparkede manden i skridtet, hvorefter hun forsøgte at løbe fra stedet - her spændte den anden mand ben for hende, så hun faldt. 

Heldigvis kom hun på benene igen og fik efterfølgende kontaktet politiet.

Overfaldet skete omkring klokken 21.15.

De to mænd beskrives som:

A – ham der slog:

  • Mand

  • Mellemøstlig af udseende

  • 17-18 år gammel

  • Ca. 180-185 cm høj

  • Muskuløs

  • Mørk i huden og med sort, kort hår

  • Talte dansk med accent

  • Var iført sorte Adidas-bukser med hvid skrift og en sort Armani-bæltetaske med hvid skrift
     

B – ham der spændte ben:

  • Mand

  • Mellemøstlig af udseende

  • 16-18 år gammel

  • Ca. 170-180 cm høj

  • Almindelig af kropsbygning

  • Mørk i huden og med kort hår

  • Talte dansk med accent

  • Var iført blå cowboy bukser og en sort kasket

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set overfaldet eller de to personer, der beskrives i signalementet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.