14-årig overfaldet - Blev holdt fast og fik knytnæveslag

En bustur udviklede sig temmelig ubehageligt for en 14 årig dreng.

En 14-årig dreng havde søndag aften klokken 22.00 været med bus 4A som kørte fra Brabrand, hvor der på et tidspunkt undervejs ved Tranbjerg Hovedgade står to jævnaldrende drenge på bussen. 

De to drenge sætter sig ned til den 14-årige, hvor de begynder at rode i hans lommer og sige til ham, at han skulle give dem de ting han havde deri. Lige efter siger de to drenge at det bare var for sjov, men det gentog sig alligevel flere gange. 

Blev holdt fast, slået og bestjålet

 

Da bussen når stoppestedet Christian Xs Vej stod den 14-årige af bussen og det samme gør de to andre drenge. De fulgte efter ham og sagde til ham, at han skulle følge med dem - og da han nægtede eskalerede det.

Den ene dreng holdt ham derefter fast, mens den anden tog hans høretelefoner og pung fra hans lomme. Da de opdagede at der ikke var kontanter i pungen, fik han den igen - men blev også kvitteret med et knytnæveslag i maven.

Den 14-årige dreng fik herefter vristet fra og løb til sit hjem.

Derfor efterlyser politiet nu de to drenge, de beskrives således:

A

  • Somalisk af oprindelse

  • 14-16 år

  • 190 cm høj

  • Mørkt, krøllet hår

  • Spinkel af bygning

  • Iført sort track-suit

B

  • Arabisk af oprindelse

  • 14-16 år

  • Ca. 175-180 cm høj

  • Glat hår

  • Iført rød nike jakke

Østjyllands Politi hører gerne fra personer med oplysninger om de to drenge på tlf. 114.