Hele verden er ramt af coronavirus, og over alt kæmper sundhedsvæsener og andre myndigheder med at begrænse smitten, bekæmpe sygdommen og beskytte befolkningerne. Alligevel vil pandemien koste liv over hele kloden. En miljøforsker fra Aarhus Universitet har undersøgt, om der kan være sammenhæng mellem den høje dødelighed, man ser i det nordlige Italien, og så den grad af luftforurening, der er i samme region. Det korte svar er ’ja, sandsynligvis’. Det lange svar kommer her.