Skal du ud at rejse? Derfor bør du have en rejseforsikring

Hvis du er ved at planlægge din næste rejse, tænker du garanteret på flybilletter, flotte hoteller og betagende seværdigheder. En anden meget vigtig ting at huske til din rejse er dog en rejseforsikring. Bliv klogere her.

Hvorfor vælge en rejseforsikring?

Den vigtigste grund til, at du skal huske at købe en rejseforsikring, er så du kan tage på en dejlig ferie med ro i maven og sindet. Man ved aldrig hvornår der skulle ske en ulykke, sygdom eller andet. Dine andre forsikringer dækker nemlig kun herhjemme – og derfor er det vigtigt, at du har en forsikring, der skulle dække for uforudsete ting på eller før din rejse. Det kan som sagt være ting som sygdom, behandlinger og ulykker, som vil være meget dyrt at skulle betale for i udlandet, hvis du ikke er dækket af en forsikring.

Hvad dækker denne forsikring?

Din rejseforsikring dækker flere forskellige ting. Alt efter hvor mange penge du er villig til at betale for din forsikring, har du forskellige dækningsgrader. Du kan også tilvælge ekstra dækning, og dermed udvide din forsikring. Den basale grunddækning dækker dig dog imod at skulle betale dyre domme for sygdom, skader, behandling, hospitalsophold, hjemtransport og sygeledsagelse på din ferie. Den dækker også forsinket transport og fremmøde, erstatningsdøgn eller erstatningsrejse alt efter din situation og evakuering samt selvrisikoen, hvis du lejer en bil og kommer til at skade den. Udover denne basisdækning, er der som sagt også tilvalg. Her kan du vælge at blive dækket ind, hvis du skulle få stjålet din bagage eller kommer til at ødelægge ting i jeres feriebolig. Du kan også få dækket afbestilling, hvis du eller dine rejsekompagnoner bliver syge, kommer til skade eller der sker dødsfald inden rejsen. Hvis du er til alper og sne, kan du også blive dækket ind, hvis du kommer til skade på din skiferie.